Hos Tech-Huset er vi blevet nomineret til EY Entrepreneur Of The Year, som er verdens mest anerkendte vækstskaber-konkurrence, hvor vi hylder Danmarks og verdens bedste vækstskabere.
I tirsdags havde vi fornøjelsen af at få besøg af EY – Entrepreneur of The Year til et interview om Tech-Huset og den vækstrejse vi er påbegyndt.
De informerede om, at vi er blevet nomineret til EY – Entrepreneur of The Year 2024. Vi er utrolig stolte og glade over den anerkendelse.
Det har været et år i Tech-Huset, hvor fokus har været på at vækste forretningen. Derfor er det dejligt at opleve, at det seneste års fokuserede indsatser og udviklingstiltag bliver positivt bemærket.
Dette kunne selvfølgelig ikke have ladet sig gøre uden alle vores skønne og arbejdsomme kolleger i Tech-Huset. Så en stor tak til vores #techhusianere og tak til EY for nomineringen og anerkendelsen.
Vi ser frem til den 31. oktober, hvor juryen kårer en regionsvinder.